Der er virkelig sket meget med min datter Livas sprog. Nu er det især hele (og mange) sætinger, der går igen. De fleste bliver gentaget flere gange om dagen og er ofte udtalt med en let ivrig stammen, akkurat som sin søster da hun var på samme alder. Når hun stammer særlig slemt, holder hun sig for munden og lukker øjnene, så bliver det bedre.
"Livas væg er lyserød"
"Hvad snakker du om?"
"Hvorfor det?"
"Jeg gider ikke"
"Vil gerne se Rosa" (Tv programmet "Rosa fra Rouladegade"
"Jeg er ikke aller lille"
"Se jeg har Pippi hår"
"Du skal ikke være røvsur"
"Uh, Bøsse" (Her mener hun så spøgelse.... går jeg ud fra)
"Du skal ikke sige lyde"
"Ikke Vodoo i dag" (Her mener hun så vuggestue)
torsdag den 20. oktober 2011
fredag den 9. september 2011
Mogensen og Kristiansen

Hvor ville det dog klæde det danske mediebillede, hvis vi havde flere programmer af den art, der kunne opleves som ægte kontrast til de gængse nyheds og magasinprogrammer. Neutralitet er ikke nødvendigvis lig med kvalitet.... i hvert fald ikke når det gælder Tv.
søndag den 31. juli 2011
Min ven Jan Stokholte

Jeg mødte Jan i 2001, hvor jeg skulle skrive og instruerer en musical, der skulle sættes op i Brøndby. Jan var blevet hyret som kapelmester og begyndte allerede ved vores første møde at stille utallige spørgsmål om mit manuskript. Han havde et hav af ideer til opbygningen af scener, kommentarer til replikker og osv. Jeg syntes det var pisse irriterende, men skulle hurtigt lære at sætte pris på hans store engagement og ildhu. Vi havde mange gode diskussioner som lagde grundlaget for en gensidig respekt og sympati. Vores samarbejde fungerer perfekt, vi havde den samme humor (som ofte var ret uforståelig), samme livsanskuelse og samme kreative energi. Langsomt begyndte vi, at lære hinanden bedre at kende og Jan blev efterhånden en fast del af min egen familie.
Jan var uhyre empatisk, intelligent og en skarp kommunikatør. Man var aldrig i tvivl om hans mening, tværtimod. Men ligeså kontant han kunne være, ligeså mild og varm kunne han være i andre situationer. Man kunne altid regne med ham og altid være sikker på hans støtte og opbakning.
Jeg fik hyret Jan til et par job i DR, hvor han bl.a. skrev jingles til tv og radio programmer. Her leverede han altid kompositioner, der var langt bedre end man kunne håbe på. Altid til tiden og altid top professionelt. Jeg er overbevist om, at Jan kunne have fået en glorværdig karriere som film, tv og teater komponist, hvilket jeg altid gjorde ham opmærksom på. Det var jo så oplagt med hans kolossale potentiale og talent! Men selvom han var smigret, var han i virkeligheden gladest når han samarbejdede tæt med andre. Det var derfor han elskede at undervise på musikskoler, derfor han brugte alle sine arbejdstimer på amatør teater forestillinger og musicals. Netop fordi det for ham gav mening at løfte andre, at gøre unge mennesker bedre. Resultatet var også imponerende når man så (og ikke mindst hørte), hvad Jans mange elever kunne. Men jeg syntes stadigvæk det var en skam, at Jan ikke nåede at blive anerkendt som den fantastiske komponist han også var.
De sidste par år var han naturligt nok mærket af sygdommen. Han havde heldigvis den ultimative støtte i sin kone Malene. Selv følte jeg mig magtesløs. Ville så gerne hjælpe eller i det mindste bare gøre et eller andet. I de situationer var det ofte Jan, der trøstede os andre. Han var hudløs ærlig om sin frygt og hans mange smerter, men han var aldrig opgivende før til sidst, hvor alt håb var ude. Det sidste halve år han levede, havde jeg nogle samtaler med ham, hvor han meget kort og kontant fortalte, at han simpelt hen ikke gad kæmpe mere. Jeg besøgte ham den sidste måned han levede, hvor hans hjernesvulst havde nedbrudt hans verbale evner. Det var chokerende, at se Jan sidde tynd og grå sammensunket i en rullestol desperat lede efter ord han ikke kunne finde. Det var så tragisk og så smertefuldt og så vanvittigt uforståeligt. Glimtet i øjet var væk og det var i virkeligheden det, der gjorde størst indtryk på mig. Det var sidste gang jeg så ham i live.
D. 31/7 er det præcist et år siden han døde. Jeg savner at grine med ham. Jeg savner, at drille ham. Jeg savner, at brokke mig over talentløse mennesker i den danske underholdningsbranche sammen med ham. Men mest af alt savner jeg sku’ bare at tale med ham.
Tak for alt Jan. Du er stadigvæk savnet…
mandag den 25. juli 2011
Aktieporteføljen

Jeg solgte SAS til kurs 11,5, Torm til kurs 19, 1 og TK Development til kurs 20. Ingen af dem har vist noget tegn på fremskridt de sidste mange måneder, så nu skulle de ud.
Til gengæld har jeg så købt ØK og Brøndby (Ja, det er bestemt ikke min klub, men jeg tror næsten ikke den aktie kan falde mere nu).
Så nu består min samlede portefølje af:
- Bioporto
- North Media
- Øk
- Brøndby
Samlet set har jeg stadigvæk et pænt overskud, det skyldes især salget af Bavarian Nordic, Danske Bank og Ambu aktierne.
Jeg tror umiddelbart ØK vil være en klog kortsigtet investering, mens især Bioporto er klart langsigtet. Her tror jeg først afkastet vil vise sig i løbet af 3-5 år. Brøndby og North Media er mere usikre, men jeg tror på mulig gevinst inden for et års tid.
Imens vil jeg så grundigt gennemgå mulighederne for den sidste aktie jeg mangler. Måske Simcorp, Parken, Carlsberg eller Flügger.....
torsdag den 27. januar 2011
King of the Internet

Jeg har endnu ikke fået hørt dem alle sammen, men har til gengæld hørt alle afsnit af klassikeren Smodcast (der startede det hele), hvor Smith sådan set bare snakker med sin ven og producer Scott Mosier. Det er fuldstændig fantastisk morsomt og ret så tankevækkende underholdning. Men i dag har jeg hørt et par afsnit af showene "Blow Hard" og "Jay and Silent Bob gets old", der også fungerer rigtig fint.
Det kan derfor varmt anbefales at besøge hans side: http://www.smodcast.com/, der udgiver de mange forskellige podcast. God fornøjelse
mandag den 24. januar 2011
Løgn og latin
De to såkaldte "forfattere" Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach har en ualmindelig morsom hjemmeside, der virkelig byder på mange grin. De to tosser skriver en masse tåbelige bøger (de selvfølgelig selv udgiver) og laver også et helt forfærdeligt radioprogram på en lokal station.
Altid godt sted at besøge, hvis man trænger til et godt grin og så kan man jo passende nyde hjemmesidens grufulde design eller mangel på samme.
God fornøjelse.
http://www.npi-news.dk/
Altid godt sted at besøge, hvis man trænger til et godt grin og så kan man jo passende nyde hjemmesidens grufulde design eller mangel på samme.
God fornøjelse.
http://www.npi-news.dk/
Abonner på:
Opslag (Atom)