Min kære kone har det med at købe meget, meget billige og tvivlsomme bøger til mig ud fra devisen: Jo billigere, jo dårligere! Det har så sandelig også vist sig at holde skik. Jeg har igennem årene bl.a. modtaget bøger om Brødrene Olsen, Linie 3, Keld og Hilda, dansktopbandet Kandis og mange andre. Problemet er, at jeg på et eller andet tidspunkt får læst skidtet, hvilket egentlig er lidt underligt. Jeg tror det skyldes, at jeg bare ikke kan tåle at se ulæste bøger i reolen. De skal bare læses igennem uanset kvalitet. De fleste af disse læseoplevelser har været forholdsvis ligegyldige uden dog at være katastrofale.
Men for et halvt års tid siden fik jeg så bogen "Mit fede liv", der er skrevet af Merethe Kasten, der er kendt fra Tv2 programmerne "Livet er fedt" og "Merethes mave". Og tak for en læseoplevelse! Fru Kasten beskriver på 169 sider sin kamp med overvægt og mindreværdskomplekser, hvilket jo egentlig er ganske sympatisk og prisværdigt. Problemet er bare at hun ikke har noget som helst på hjertet. Bogen er fyldt med lange klagesange over livets uretfærdigheder, bombastiske filosofiske betragtninger og pinagtige coaching råd blandet sammen i et stort, ubehjælpsomt rod. Her mangler ganske enkelt en klar ide, hvilket gør bogen til en lang og tung oplevelse. Jeg ønsker alt held og lykke til Merethe Kasten fremover, men håber inderligt hun aldrig mere vil skrive en bog. Det kan hun simpelt hen ikke være bekendt!