søndag den 16. maj 2010
Film skal ses tidligt om morgen....
Ja, overskriften passer i hvert fald for mig. Efter min datter kom til verden (næsten halvandet år siden) har jeg set rigtig mange film tidligt om morgen, stort set hver weekend. Hun mener nemlig, at vi skal op omkring 6:30 for nu at få noget ud af dagen! Imens hun leger, løber rundt og hiver vores bøger ud af reolerne, sidder jeg så på gulvet blandt legetøj, drikker stærk kaffe og ser en film. En gang imellem skal jeg så lige give en dukke tøj på, bygge et Lego tårn eller finde fjernbetjeningen, som hun har gemt. Selvom jeg er rimelig træt er det efterhånden blevet et fast far/datter ritual som jeg nyder meget. I weekenden fik jeg set den danske krimi klassiker: "Nitten røde roser" og første afsnit af Panduro serien "En by i provinsen". Det er muligvis ikke stor kunst, men blændende håndværk, der stadigvæk holder. Jeg var især imponeret over skuespillet i "Nitten røde roser", samspillet mellem Paul Reichhardt og Jens Okking. Næste weekend satser jeg på at se en dokumentarfilm om den amerikanske borgerkrig og klassikeren "King Kong" fra 1933. Så er det bare med at gå tidligt i seng fredag:)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar