torsdag den 13. maj 2010

Det går heldigvis mest op...

Jeg har siden 2008 fiflet lidt med aktie investeringer, hvilket jeg må indrømme er blevet en meget interessant hobby. Jeg har i alle henseender kun satset små penge og tro mod min natur: ultra konservativt. Dvs. kun satset penge jeg ikke ville savne og altid spredt ud over forskellige brancher. Efter en lidt ujævn start har jeg været noget heldigere med de senere køb. Alene Danske Bank, Bavarian Nordic og Ambu har tjent hele den samlede investering ind igen. Nu har jeg kun North Media, DSV, SAS, TK Development og D/S Torm tilbage i min portefølje. Jeg har egentlig kun tiltro til de to førnævnte, mens de andre ser noget mere usikre ud. Jeg overvejer til gengæld køb af Parken, Nordea Bank og Simcorp, sidstnævnte klare sig overraskende godt også i krisetider. Jeg vil løbende opdatere køb og salg muligheder på bloggen og kommenterer regnskaber. Selv om man blot er amatør, kan man jo godt være grundig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar