Top 10 danske sange

Jeg er generelt ikke særlig vild med dansk musik og slet ikke når der synges på vores modersmål. Det er jo egentlig noget pjat, men sådan har jeg altid haft det. Men det er jo undtagelser og heldigvis er lige netop disse musikalske undtagelser tilgengæld så utrolig fantastiske, at jeg aldrig bliver træt af dem. Her er min liste over de ti bedste danske sange med dansk tekst:

10: Gasolin: "Som et strejf af en dråbe" (Smukt og så uhyre enkelt)
http://www.youtube.com/watch?v=0o2HMw1GHhg
9: Julie Marie "Også om dagen" (Det svinger temmelig godt og så er der bare noget med den tekst, der løfter hele den sang)
http://www.youtube.com/watch?v=9-XKHWefUG4
8: Rugsted og Kreutzfeldt "Går gennem tiden" (Nostalgisk perle)
http://www.youtube.com/watch?v=zSl154aIseI
7: Dieters Lieder "Dig og Mig" (80'erne var slet ikke så ringe)
http://www.youtube.com/watch?v=urYY0sB5DUw
6: Rocazino "All my Love" (Ved simpelt hen ikke, hvorfor den stadigvæk holder)
http://www.youtube.com/watch?v=6IKqctrD9cU&feature=related
5: L.O.C "Xxx Couture" (Sådan skal rigtig rap lyde)
http://www.youtube.com/watch?v=FmuQ4LPyA0k
4: Sidste Ambulance "Delt i to" (Det band havde virkelig fortjent en bedre skæbne)
http://www.youtube.com/watch?v=4Sw6NdJTOmo
3: Sterling "Lyssværd" (Fremragende lyrik og super pop nummer)
http://www.youtube.com/watch?v=4gAzCVtsXkw&feature=related
2: Malk De Koijn "Fågt op i skalle" (Morsomt og altid tankevækkende)
http://www.youtube.com/watch?v=dnAa05tKlSE
1: Love Shop "En nat bliver det sommer" (Så elegant og stemningsfuldt)
http://www.youtube.com/watch?v=tJt_uHh8P-o

Nu tændes himlens dybe glød
Og natten kommer fløjlsblød
De drømmende går snart til ro
På mælkevejens stjernebro

Du længes i mørket
Mod dage med håb og lys
Du kan ikke sove
En nat bliver det sommer
En fjern og fin musik giver dig alt du aldrig fik

Ja netop nu ved midnatstid
En engel kommer ren og hvid
Kærlighed som engle flest
Og hvem er den hun elsker mest?

The milk train doesn't stop here anymore




Sådan!!!!

Manden med ægget

Jeg er i den sidste tid blevet mere og mere fascineret af den afdøde digter og forfatter Per Højholt. Efter at have set den fremragende DR2 udsendelse: "Et underholdende æggehoved" og læst den mindst ligeså fremragende samtale bog: "Udsatte egne - det er mig", fik jeg lyst til at læse nogle af hans bøger. Jeg har derfor bestilt følgende af hans værker antikvarisk: "Auricula", "Salamanderen", "Stenvaskeriet" og "Voldtag stilheden". Indtil videre er jeg så småt begyndt på "Stenvaskeriet", der er en samling af artikler og essays. Det er virkelig skarpt, tankevækkende og ekstremt morsomt. Højholt kunne skrive bidende satirisk, men samtidig også uhyre enkelt og kompliceret på en gang. Jeg glæder mig til at nærlæse alle bøgerne og fordybe mig yderligere i manden, der selv kaldte sig "det underholdende æggehoved".

Min datters ord 2

Hermed en opdatering af min mindste datter Livas ordforråd. Nu går det stærkt!!!

"Nanaaa": Nana (Livas veninden fra Vuggestuen. Ordet udtales med stærk nasal kraft)
"Moof": Musik
"Sjiiis": Is
"Andor": Anton (En tøj gris hun har "lånt" af sin storesøster)
"Morfar": Farmor (?)
"Sjiks": Kiks
"Mørdt": Mørkt
"Basse": Bamse (Ikke den danske gule satan, men derimod den mindst ligeså irriterende svenske bamse, der spiser honning for at blive stærk)
"Kaaa": Kaffe
"Pa på": Pas på
"Flade": Chokolade
"Falar" Falder (hvilket hun så gør hele tiden)

Der er sandelig liv på Mars

Så nåede min kone og jeg desværre til afslutningen på de fabelagtige engelske tv-serier: "Life on Mars" samt spin off serien: "Ashes to Ashes". Jeg har været ualmindelig overrasket over, hvor høj kvaliteten har været igennem samtlige afsnit. Skuespillerne er fremragende, manuskripterne spændende og morsomme og så er universet fuldstændig uovertruffen. Kort fortalt drejer "Life on Mars" sig om politimanden Sam Tyler, der efter en trafikuheld vågner op i 1973'ernes Manchester og desperat forsøger at finde tilbage til nutiden. "Ashes to Ashes", handler om politikvinden, Alex Drake, der bliver skudt for senere at vågne op i år 1981 og er mindst ligeså forvirret som Sam Tyler. Begge serier står fantastisk for sig selv, men set i sammenhæng åbner sig et væld af detaljer og begge series afslutninger er noget af det mest rørende jeg nogensinde har set på Tv. Som sagt er skuespil niveauet virkelig højt, men det er især den undervurderede Philip Glenister, der spiller den berygtede og temmelig mystiske politichef Gene Hunt, der stjæler samtlige scener.
”Life on Mars” og ”Ashes to Ashes” er i mine øjne det bedste der er sket for Tv serierne i mange år og faktisk bedre end ny klassikere som f.eks. ”The Wire”, ”The Sopranos” og ”The Shield”.
Man kan derfor undre sig over, at ingen danske tv kanaler har formået at nosse sig sammen til at købe dem og man må derfor nøjes med at købe dem på Dvd, hvor de kun er udgivet med engelske undertekster.

Until the Light Takes Us

Nu er det efterhånden en del tid siden jeg første gang hørte om dokumentarfilmen "Until the Light Takes Us", der kort fortalt handler om den norske blackmetal's gruopvækkende og meget voldsomme opståen i 1990'erne. Filmen har fået flotte anmeldelser, men har indtil videre ikke opnået almen biografdistribution. Men nu skulle der efter sigende være en chance for at se filmen i Cinemateket d. 8/10. Udover at fortælle hele den fascinerende historier, skulle der også være nye interview med den legendariske Varg Vikernses, der jo altid er god for nogle groteske citater. Traileren ser i hvert fald rigtig fin ud og giver bestemt lyst til at se mere.

http://www.youtube.com/watch?v=Sr_RaCM-1ug

Skulle man have lyst til at fordybe sig endnu mere i Norsk metal kan jeg iøvrigt varmt anbefale bogen: "Lords of Chaos", der er fremragende skrevet og meget grundig i sin detaljegrad.

http://www.amazon.com/Lords-Chaos-Bloody-Satanic-Underground/dp/0922915946

Kannibalen lever stadigvæk

Den italienske instruktør Ruggero Deodato lavede i 1980 ”Cannibal Holocaust”, der 30 år efter stadigvæk er en af de mest kontroversielle og ubehagelige gyserfilm nogensinde. Filmen er optaget på blot 5 uger med et minimalt budget og en række ukendte skuespillere i hovedrollerne, men fungerer alligevel upåklagelig og er stadigvæk ligeså chokerende som dengang. Handlingen følger en gruppe dokumentarister, der tilsyneladende er blevet dræbt af en flok kannibaler på en rejse i Sydamerika. Herefter begynder en amerikansk professor at leder efter dem og ikke mindst deres efterladte filmruller dybt inde i Amazon junglen. Filmens brug af ”ægte” dokumentar optagelser fungerer perfekt og man kan vist roligt sige at ”The Blair Witch Project” aldrig var blevet lavet, hvis ikke ”Cannibal Holocaust” havde vist vejen. De mange lemlæstelser, totur og voldtægtsscener er faktisk så realistiske, at Deodato blev slæbt i retten for at bevise at skuespillerne ikke var døde og at ingen mennesker havde lidt skade under optagelserne. Jeg har just genset Another Worlds glimrende udgave af filmen, der dog mangler noget mere ekstra materiale. Til gengæld koster Dvd’en kun sølle 100 kroner og det er væsentlig billigere end de andre udgaver på markedet. God fornøjelse!

http://www.youtube.com/watch?v=gseoKpbIerw&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=9wT6JF_R6CI&feature=related

Uforklarligt PC nedbrud

Jeg har igennem længere tid kæmpet mod den såkaldte "Blue Screen of Death" på min bærbare IBM. Det betyder at computeren en gang imellem fryser, hvorefter en blå skærm dukker op med beskeden: "computeren var låst fast i en uendelig løkke". Herefter kommer der en lang og rodet forklaring, der flere gange nævner betegnelsen "ati2vag", der tilsyneladende er lige med ubrugelig computer. Hvis man slår det op på nettet vil man se at det åbenbart er et meget stort problem for computere med Windows XP. Der er desværre også ligeså mange forskellige forklaringer, hvilket gør det hele meget forvirrende. Jeg har prøvet at opdaterer Windows, hidtil uden held. Dernæst vil jeg forsøge at opdatere driver osv. Men, hvor er det dog bare irriterende at man skal bruge tid på sådan. Det er lige før man overvejer at gå over til Mac (også kun lige før).

Hvad sker der for Maniac?

I dag har jeg set noget ganske fantastisk og meget, meget underlig. En god ven introducerede mig for filmen "Maniac" fra 1934, som jeg med skam må tilstå, at jeg aldrig havde hørt om før. Stor var min overraskelse derfor, da jeg opdagede, at filmen viste sig at være fuldstændig ubegribelig og ufrivillig morsom. Handlingen er mildest talt uforståelig, men det er vist noget med en tosse, der dræber en endnu mere tosset videnskabsmand for derefter at klæde sig ud som den afdøde. Herefter spiser han et katteøje (?), bygger en papvæg, spiller to kvinder ud mod hinanden, så de ender i vild slåskamp og vigtigst af alt når man er gal: Griner sindssygt højt og karikeret hele tiden! Samtlige skuespillere spiller rædselsfuldt og samtidig er der brugt masser af stock footage (fra bl.a. Benjamin Christensens "Häxan") og endelig er dialogen så mærkværdig, at man kun kan fascineres. "Maniac" er en af den slags film man bare må opleve og det er værd at bemærke at mesterværket er produceret af Road Show Attratctions, firmaet der bl.a. stod bag titler som "How to undress in front of your husband", "Modern Motherhood", "Marihuana" samt "Narcotic". Behøver jeg sige mere?

Filmen kan ses her: http://www.archive.org/details/Maniac1934

Å-film

Min bror er i gang med en ret sjov Blog, der vamt kan anbefales. Han skriver om alle de værste danske film igennem tiderne og det er ret underholdende. Jeg glæder mig til anmeldelsen af den kvalmende og modbydelige "Du er ikke alene". God fornøjelse!

http://www.aa-film.blogspot.com/

Nyt om aktier

Så tog jeg chancen og fik solgt mine DSV aktier, der landede på kurs 105. Det gav et mindre overskud, som straks blev investeret i Bioporto. Der er ganske vist skrevet meget om det berygtede firma, men jeg tror på der kan være penge at hente. Det er ganske vist en langsigtet investering, men hvis de formår, at få deres produkter på markedet, tror jeg der kan ske meget interessante ting for aktien inden for 2-3 år. Bioporto har fokus på forskning og især udvikling af analyser inden for såkaldt humandiagnostik. Målet skulle efter signende være at kunne stille hurtigere og mere præcise diagnoser for patienter med f.eks. nyre skader.
Det skal nok blive spændende at følge. Jeg købte til kurs 5,5 og har store forventninger selv om aktien nok må betegnes som høj risiko.

"Kunst" til salg...

Jeg har igennem længere tid forsøgt at finde nogle malerier til vores stue, men hidtil uden held. Jeg tjekker løbende lauritz.com, men har endnu ikke fundet noget passende. Så kom jeg til at søge på "kunst til salg" på google og så gik det ellers galt. Det er ikke særlig mange professionelle kunstnere, der dukker op på listen, men derimod et hav af utrættelige amatører, der forsøger at sælge deres hjemmelavede pjat på nettet. Her var både de frustrerede mænd i panikalderen, der desperat forsøger at finde lidt mening med livet og derfor kaster sig over den abstrakte kunst. Sikkert under devisen: "Man kan jo alligevel ikke se, hvad det forestiller". Der var kvinderne, der leger med ler og mener en glaseret hjemmelavet krukke nemt kan sælges for 2000 kroner. Der var endda et par, der maler sammen (?), både på akryl og pap. Jeg er om nogen, stor fortaler for at mennesker føler trang til at udtrykke sig kunstnerisk og selvfølgelig skal gøre det. Men man bliver altså ikke kunstner fordi man sælger sit eget klatteri på nettet for penge. Der skal trods alt lidt mere til. De kunne jo nøjes med at lave gallerier så eventuelle interesserede (=den nærmeste familie) kunne se på værkerne, men de behøver jo ikke sætte det til salg.
Nå, men nu vil jeg i stedet for se på værker fra en sand kunstner, den fænomenale tegner Crumb, der også har en fremragende hjemmeside, hvor han sælger nogle af sine tegninger.

http://www.crumbproducts.com/

Karl Dane

For et par år siden var jeg til et interessant film foredrag hos Det danske filminstitut. Oplægsholderen var den amerikanske forfatter Laura Petersen Balogh, der af mystiske årsager interesserer sig for den glemte danske skuespiller Karl Dane, der på et tidspunkt var en relativt stor filmstjerne i USA. Hun fortalte både levende og rørende om den danske skuespiller, der skød sig selv i 1934 og som levede et temmelig tragisk liv trods sin succes. Heldigvis har frk. Balogh også fået skrevet en bog om den glemte stjerne, der hedder: "Karl Dane: A Biography and Filmography" og det er et værk, der varmt kan anbefales.
Hendes store research arbejde er imponerende og man kommer virkelig ind under huden på Dane, der ellers var lidt af en gåde. Hans liv var akkurat ligeså teatralsk og voldsomt som mange af de stumfilm han spillede med i og det hele er heldigvis kommet med i bogen. Det eneste minus er Balogh's lidt for krampagtige argumenter, der postulerer at Dane var en meget stor skuespiller. Hvis man har set et par af hans film, f.eks. "The Big Parade", "Navy Blues" og navnlig serien "The Wispering Shadow" vil man vide at det ikke var tilfældet. Dane var temmelig karikeret og overspillede ofte vildt med fjollede grimasser og lidt for kluntet accent. Men det er på den anden side også beundringsværdigt at Balogh holder så meget af manden, at hun forsvarer hans film og spillemåde med næb og klør.
Bogen om Karl Dane er glimrende læsning for alle film interesserede og så giver det et rigtig godt indblik i overgangen fra stum til talefilm set fra en udenlandske skuespillers synspunkt.

For mere info om Karl Dane:

http://www.imdb.com/name/nm0199322/

http://www.karl-dane.com/

Endnu en Roy Rogers perle

Jeg er som stor Western fan stadigvæk i syv sind om hvilken film cowboy helt jeg egentlig foretrækker. Nogle gange er jeg i humør til hellige Gene Autry eller uelegante Ken Maynard, men oftest er det den altid glade Roy Rogers, der vinder. Hans spillestil er kæk, uden at være irriterende. Hans sangstemme er god og så snakker han altid pænt til sin hest Trigger. Derudover ser han aldrig ud som om han tager sine film særlig alvorligt, hvilket der streng taget heller ikke er nogen grund til. Jeg er ved at kæmpe mig igennem hans bedste film og jeg er faktisk ret overrasket over kvaliteten. Tag nu f.eks. den glimrende "Billy the Kid Returns" fra 1938. Her bliver Roy forvekslet med den fæle Billy the Kid og må derfor fange nogle slemme skurke for at vise at han er god som dagen er lang. Handlingen er ligeså simpel som den lyder, men skuespillet er fint, dialogen troværdig og Roy i sit es. Derudover får han hjælp af den legendariske Smiley Burnette, der altid fungerer fint som syngende klovn. Men bedst af alt er nu den vidunderlige spilletid på 54 minutter. Sådan!
Filmen kan ses i en fin kvalitet på denne side:
http://www.archive.org/details/BillytheKidReturns

Min datters ord

Vores datter Liva på næsten halvandet år snakker næsten ligeså meget som sin storesøster, hvilket er noget af en bedrift. Godt nok giver det hele ikke mening, men der kommer efterhånden flere og flere "rigtige" ord til, hvilket er en stor fornøjelse. Ordforrådet består pt. af:

"Baaaad": Bad
"Bol": Kan både betyde bil og bold
"Sjeeee": Se
"Såååå": En slags sproglig opbygning når noget tegner meget lovende
"Tat": Tak
"Moaaa": Mor
"Ja ja": Lasse
"Da Da": Far og farfar
"Gågge": Onkel
"Gooo": Sko
"Bå": Bukser
"Ga": Gaffel
"Bov": Bog
"Naaai": Et meget bestemt nej
"Nåååååå": Miau (?)

Hvad sker der her?

Jeg skal gøre det kort: "Violer er blå" er muligvis en af de dårligste danske film, der nogensinde er lavet. Punktum! Makværket fra 1975 er simpelt hen så ringe at man bliver dårlig tilpas. Jeg købte filmen for 20 kroner og det har jeg inderligt fortrudt. Handlingen er et stort, ubehjælpsomt rod, dialogen latterlig og skuespillet er pinagtigt. Kvinderne smider tøjet konstant, hvilket ikke burde være et problem, men her er det vitterligt trættende og irriterende. Filmens absolutte lavpunkt om man vil) er scenen, hvor Lisbet Lundquist sidder nøgen i en stol og får oversat et fransk brev imens Ulf Pilgaard skiftevis sutter og slikker på hendes attributter, hvilket vi ser i alt, alt for detaljerede nærbilleder. Og ja, jeg brugte ordene ”sutter” og ”slikker” og det er desværre meget præcist beskrevet. Scenen giver overhoved ikke mening og man undre sig over det er lykkedes den talentløse instruktør Peter Refn at få penge til at lave denne katastrofe af en film. ”Violer er blå” bør undgås for enhver pris.

VM skuffelse

Jeg havde virkelig glædet mig til dette års fodbold VM i Sydafrika. Det er trods alt kun, hver fjerde år de bedste landshold mødes og kæmper om den eftertragtede pokal. Derfor må jeg også tilstå, at jeg på nuværende tidspunkt er temmelig skuffet. Godt nok er turneringen ikke færdig endnu, men derfor tillader jeg mig alligevel at gøre en slags status. Udover den besynderlige bold, der laver de mærkeligste spring, de ulidelige vuvu-zela horn og Sydafrikas ucharmerende vinter klima, syntes jeg de fleste kampe har været for kedelige. Det er faktisk kun hold som Spanien, Uruguay, Tyskland, Brasilien og Argentina, der har spillet attraktivt angrebs fodbold. De fleste andre hold har enten spillet ultra defensivt eller håbløs gammeldags "Kick and Rush". Er klar over det er naivt at tro alle hold kan spille smukt samba bold, men lande som Frankrig, Portugal og Holland burde da kunne på meget mere end tilfældet har været? Danmarks præstation var mildest talt også pinagtig. Alt for gamle spillere, helt uden tro og fantasi og med en træner, der virker kørt fast i sit eget system. Kampen mod Japan burde fører til selvransagelse hos hele holdet såvel som DBU. Det er sikkert for meget forlangt, men om ikke andet håber jeg blot på de sidste kampe bliver mere velspillet og underholdende. Ellers må jeg jo væbne mig med tålmodighed og vente fire år før det næste VM.

En by i provinsen

Nu er jeg halvvejs med den gamle DR klassiker "En by i provinsen" og er indtil videre positivt overrasket. Krimihistorierne er meget afdæmpet og typisk dansk, hvilket er meget passende til det langsomme tempo og den meget dialog. Replikkerne er ganske vist lidt umoderne og fyldt med 1970'er slang, hvilket er ret morsomt, men skuespillet er generelt ret godt. Altid gode Jens Okking og Henning Mouritzen spiller hovedrollerne som betjentene Samuelsen og Eriksen og deres samspil er uovertruffen. Det er især deres scener fra karakterernes privatliv, der er uhyre intense og troværdige. I en større birolle ses Dirch Passer, der desværre tyer til alle unoderne med sjove grimasser og voldsomme fagter, hvilket spolerer en ellers god rolle som hotel ejeren Didriksen. Jeg kan huske at have læst i Malin Lindgrens ellers så glimrende biografi om Dirch Passer, "Kære Dirch", at hans spil i "En by i provinsen" er både "afdæmpet og finjusteret". Hmmm.....
Handlingen i serien hænger utrolig fint sammen og figurernes udvikling er spændende at følge. Leif Panduro har skrevet de første par afsnit som også er de dårligste, hvilket er lidt underligt. Det er faktisk først da forfatteren Poul-Henrik Trampe overtager ansvaret for manuskriptet at handlingen og ikke mindst dialogen får et løft. Jeg købte serien for 150 kroner på nettet og det er bestemt en rimelig pris. God fornøjelse!

Film skal ses tidligt om morgen....

Ja, overskriften passer i hvert fald for mig. Efter min datter kom til verden (næsten halvandet år siden) har jeg set rigtig mange film tidligt om morgen, stort set hver weekend. Hun mener nemlig, at vi skal op omkring 6:30 for nu at få noget ud af dagen! Imens hun leger, løber rundt og hiver vores bøger ud af reolerne, sidder jeg så på gulvet blandt legetøj, drikker stærk kaffe og ser en film. En gang imellem skal jeg så lige give en dukke tøj på, bygge et Lego tårn eller finde fjernbetjeningen, som hun har gemt. Selvom jeg er rimelig træt er det efterhånden blevet et fast far/datter ritual som jeg nyder meget. I weekenden fik jeg set den danske krimi klassiker: "Nitten røde roser" og første afsnit af Panduro serien "En by i provinsen". Det er muligvis ikke stor kunst, men blændende håndværk, der stadigvæk holder. Jeg var især imponeret over skuespillet i "Nitten røde roser", samspillet mellem Paul Reichhardt og Jens Okking. Næste weekend satser jeg på at se en dokumentarfilm om den amerikanske borgerkrig og klassikeren "King Kong" fra 1933. Så er det bare med at gå tidligt i seng fredag:)

Det går heldigvis mest op...

Jeg har siden 2008 fiflet lidt med aktie investeringer, hvilket jeg må indrømme er blevet en meget interessant hobby. Jeg har i alle henseender kun satset små penge og tro mod min natur: ultra konservativt. Dvs. kun satset penge jeg ikke ville savne og altid spredt ud over forskellige brancher. Efter en lidt ujævn start har jeg været noget heldigere med de senere køb. Alene Danske Bank, Bavarian Nordic og Ambu har tjent hele den samlede investering ind igen. Nu har jeg kun North Media, DSV, SAS, TK Development og D/S Torm tilbage i min portefølje. Jeg har egentlig kun tiltro til de to førnævnte, mens de andre ser noget mere usikre ud. Jeg overvejer til gengæld køb af Parken, Nordea Bank og Simcorp, sidstnævnte klare sig overraskende godt også i krisetider. Jeg vil løbende opdatere køb og salg muligheder på bloggen og kommenterer regnskaber. Selv om man blot er amatør, kan man jo godt være grundig!

Sådan Danmark!

Jeg vil betegne mig selv som moderat sports fan. Jeg kan godt lide at se fodbold i Tv, helst fra den engelske liga, men superligaen er også okay (især hvis FCK spiller). Derudover ser jeg Tour de France og lidt tennis, men fornyeligt kunne jeg så tilføje ishockey. Jeg har set et par kampe fra den amerikanske NHL liga, hvilket var været både spændende og uforudsigeligt. Men jeg må indrømme, at Danmarks bedrifter ved VM i Tyskland er noget af det bedste hockey jeg har set. Finland kampen var god og viste virkelig bredden på holdet, men jeg var endnu mere imponeret over spillet mod USA. Det var absolut ikke ufortjent, at Danmark vandt 2-1 og jeg kan ikke vente til onsdag, hvor Tyskland venter. Da jeg var knægt så jeg Danmark på hjemmebane ved et eller andet ligegyldigt C-VM, hvor stemingen i hallen var ligeså kold som isen. Men nu byder holdet på store og meget forskellige profiler, der kam afgøre kampene på egen hånd. Jeg er især imponeret over Peter Regin, Frans Nielsen og Patrick Galbraith, der har spillet aldeles suverænt indtil nu. Så nu er det bare at krydse fingre for onsdag, hvor Tyskland forhåbentlig taber til endnu et storspillende dansk landshold.

I.D.

Købte for nyligt en film som jeg længe havde ventet på ville blive udgivet på Dvd. Filmen hedder "I.D." og handler om en flok engelske betjente, der går undercover i et vanvittigt Hooligan miljø. Filmen er indspillet på et minimalt budget og de fleste af skuespillerne er forholdsvis ukendte. Men historien er ekstrem godt fortalt og filmen holder et imponerende højt tempo hele vejen igennem. Figurerne er troværdige og skuespillerne spiller formidabelt. Ganske enkelt en klasse film man ikke må snyde sig selv for. Jeg købte den for 3£ på nettet, hvilket må siges at være mere end fair. Traileren er lidt for traditionelt sammensat og klippet, men giver et alligevel et rimelig indtryk af stemningen. God fornøjelse!

http://www.youtube.com/watch?v=5Y26VMm4L7o

Fin dansk film

Okay, indrømmet: Jeg har en alt, alt for stor Dvd film samling. Faktisk så stor at det er blevet et problem. Min kone mener nemlig, at mine film fylder for meget. Derfor må jeg ganske ofte forsøge at presse filmene sammen på alle mulige (og umulige måder) for at få plads på hylderne. Fordelen er dog at jeg en gang imellem finder nogle film, jeg rent faktisk havde glemt at have købt. Som f.eks. den danske film "Skytten" med Jens Okking i hovedrollen. Jeg kan svagt huske at have set den som dreng, men er ikke helt klar over hvornår eller hvor jeg har købt den. Så da min datter endnu en gang besluttede sig for at stå op klokken 6 lørdag morgen, kunne jeg jo passende gense filen imens hun smed med legetøj. Forventningerne var ikke store, men jeg må indrømme, at jeg var meget positivt overrasket. "Skytten" handler kort fortalt om en miljøforkæmper (Jens Okking), der er træt af for meget snak og for lidt handling. Han beslutter sig derfor for at skyde uskyldige mennesker, for at få politikerne i tale. Spillet er generelt godt, især samspillet mellem Okking og Peter Sten er fremragende. Handlingen er glimrende, selv om snakken om atomkraft klinger lidt hult i 2010. Alt i alt en glimrende lille dansk film, der bestemt kan anbefales.

Best CEO

Jeg faldt ved et tilfælde over denne liste på nettet:

http://www.cnbc.com/id/30391313/Portfolio_s_Best_American_CEOs_of_All_Time

Det er mediegiganten CNBC, der har udarbejdet en liste over de bedste CEO (Chief executive officer) i USA gennem tiderne. Selv om mange af navne giver sig selv er jeg ikke helt enig i rækkefølgen. Jeg undre mig især over finansgeniet Warren Buffett indtager en sølle 16. plads. Det virker lidt besynderligt når man kender hans imponerende historik og mere end stabile resultater. At man har valgt at smide Oprah Winfrey ind på en 20. plads virker bare komisk, men mest af alt undre jeg mig over Walt Disney.
Legenden er på 14. pladsen, men var Walt virkelige en stor CEO? Jeg vil mere betegne ham som en fantastisk iværksætter og kreativ ildsjæl, der formåede at tænke stort. I mine øjne havde det været væsentlig mere oplagt at lade Michael Eisner få den plads. Den kontroversielle tidligere Disney chef løftede trods alt firmaet op fra sumpen med imponerende sikker hånd. Han fik økonomien på ret kurs, genopfandt tegnefilm afdelingen og opkøbte bl.a. tv kanalen ABC og filmselskabet Miramax. Men som alle lister er det jo, når alt kommer til alt, en smagssag. Men interessant læsning er det i hvert fald!

Når en bog ikke skal udgives...

Min kære kone har det med at købe meget, meget billige og tvivlsomme bøger til mig ud fra devisen: Jo billigere, jo dårligere! Det har så sandelig også vist sig at holde skik. Jeg har igennem årene bl.a. modtaget bøger om Brødrene Olsen, Linie 3, Keld og Hilda, dansktopbandet Kandis og mange andre. Problemet er, at jeg på et eller andet tidspunkt får læst skidtet, hvilket egentlig er lidt underligt. Jeg tror det skyldes, at jeg bare ikke kan tåle at se ulæste bøger i reolen. De skal bare læses igennem uanset kvalitet. De fleste af disse læseoplevelser har været forholdsvis ligegyldige uden dog at være katastrofale.

Men for et halvt års tid siden fik jeg så bogen "Mit fede liv", der er skrevet af Merethe Kasten, der er kendt fra Tv2 programmerne "Livet er fedt" og "Merethes mave". Og tak for en læseoplevelse! Fru Kasten beskriver på 169 sider sin kamp med overvægt og mindreværdskomplekser, hvilket jo egentlig er ganske sympatisk og prisværdigt. Problemet er bare at hun ikke har noget som helst på hjertet. Bogen er fyldt med lange klagesange over livets uretfærdigheder, bombastiske filosofiske betragtninger og pinagtige coaching råd blandet sammen i et stort, ubehjælpsomt rod. Her mangler ganske enkelt en klar ide, hvilket gør bogen til en lang og tung oplevelse. Jeg ønsker alt held og lykke til Merethe Kasten fremover, men håber inderligt hun aldrig mere vil skrive en bog. Det kan hun simpelt hen ikke være bekendt!

Podcast, der holder...

Der er virkelig mange mærkelige podcast på markedet lige nu, men det er min erfaring af ganske få af dem er værd at høre på. Mine klare favoritter er i forvejen ret populære, så jeg kan ikke bryste mig af at pege på nogle hidtil ukendte audio perler, men selv om favoritterne er både velkendte og etablerede er de stadigvæk en anbefaling værd.

1. "Mennesker og Medier". Jeg mener bestemt Lasse Jensen er en af Danmarks skarpeste radioværter. Altid velforberedt, kritisk uden at være brysk og en bund solid formidler. Måske er jeg farvet af mit arbejde i mediebranchen, men jeg finder altid emnerne interessante og vigtige.

2. "SModcast". Kevin Smith er utvivlsomt en af mine ynglings instruktører. Derudover mener jeg, at han er en af verdens sjoveste mænd og han bliver kun bedre når han optræder med sin faste makker og producer Scott Mosier, der også er grundstammen i "Smodcast". Programmet er egentlig helt uden ide - det er blot to venner, der sidder og snakker om livets store og små spørgsmål. Men det er altid morsomt og veloplagt.

3. "Rippercast". Muligvis en lidt specielt valg, men jeg har siden barns ben været stærkt interesseret i den uhyggelige Jack the Ripper sag. "Rippercast" er for både for hardcore ripperologer, men er så godt sat sammen, at hel almindelige dødelige sagtens kan være med og få meget ud af udsendelserne. Værten, Jonathan Menges, er god til at forklare uden det bliver irriterende og hans mange gæster er intelligente og klare i spyttet.

Alle podcast kan naturligvis findes på Itunes.

Disney War

Jeg er netop blevet færdig med den suveræne bog: "Disney War" af forfatteren James B. Stewart. Det er så anden gang jeg læser den, men absolut ikke sidste gang. Normalt går der en rum tid før jeg overhoved gider vende tilbage til en bog, men "Disney War" er noget helt særligt. Kort fortalt handler den om Disney koncernens vanvittige opblomstring under den berygtede chef Michael Eisner, der vel nærmest kan betegnes som værende både genial og splitter gal. Den beskriver også den komplekse opbygning af det legendariske firma og alle de voldsomme kampe, der har været om magten igennem årene. Stewart har fået adgang til et kolossalt arkiv materiale og har interviewet et hav af mennesker, hvilket giver bogen en solid og seriøs rygrad. Samtidig er sproget levende og tonen både morsom og tankevækkende. Jeg har efterhånden læst rigtig mange bøger om Disney firmaet, men Stewarts bog er klart den bedste.

http://en.wikipedia.org/wiki/DisneyWar

Velkommen

Jeg må indrømme, at jeg endnu ikke ved, hvad denne blog kommer til at indeholde. Jeg har nogle ideer, men i det store hele kommer jeg til at prøve mig lidt frem. Det er måske ikke verdens bedste udgangspunkt, men alle skal jo starte et sted. En lille advarsel skal dog lyde: Her vil sikkert være en del navlebeskuende betragtninger og lommefilosofiske ligegyldigheder. Skulle man (mod forventning) ikke finde dette interessant.... ja, så kan man jo lave noget andet.